Dåb i Harrevig Pastorat
I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.
Bestilling af dåb
Ønsker du dåb i Harrevig Pastorat skal du henvende dig til:
- Præsten i Roslev – for dåb i Roslev, Rybjerg, Hjerk og Harre kirker
- Præsten i Durup – for dåb i Durup, Tøndering og Nautrup kirker
Hvornår kan man få dåb?
Dåb finder som udgangspunkt sted i forbindelse med en gudstjeneste. Ønsker I dåb på et senere tidspunkt end den gældende gudstjenesteliste rækker, skal I kontakte præsterne. Vi vil gøre meget for at lægge gudstjenesterne efter jeres ønsker.
Der er også mulighed for dåb på en lørdag.
I Roslev, Rybjerg, Hjerk og Harre kirker: d. 2. lørdag i måneden i den kirke, hvor der først bestilles dåb.
I Durup hele året og i Tøndering og Nautrup kirker fra påske til jul: Sidste lørdag i måneden.
Tøndering og Nautrup kirker fra jul til påske efter behov.
Hvem kan få dåb?
Alle, der ikke allerede er døbt, kan modtage dåb.
For børn gælder det, at det forventes, at forældrene og fadderne sørger for, at børnene får deres kristne børnelærdom.
For unge og voksne gælder det, at de inden dåben skal have opnået et kendskab til det mest grundlæggende i kristendommen. Tal med en af præsterne om dette.